Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 41, 2014

Från Wikipedia
William Tecumseh Sherman

William Tecumseh Sherman (8. februar 1820 – 14. februar 1891) var en amerikansk general, forretningsmand, underviser og forfatter. Under Den Amerikanske Borgerkrig var han general i Nordstaternes hær.

Sherman gjorde tjeneste under general Ulysses S. Grant i 1862 og 1863 under kampagnen, der førte til erobringen af Sydstaternes fæstning Vicksburg ved Mississippifloden. Han huskes nok mest for Shermans march til havet: Efter at være stødt frem fra Chattanooga i Tennessee til Atlanta i Georgia og have belejret og erobret byen, fortsatte hans hær til Atlanterhavskysten, hvilket skar Sydstaterne midt over i et af de tidlige eksempler på total krig.

Sherman fastholdt stædigt, at han ikke ville gå ind i politik, og i stedet skrev han sine erindringer, som blev udgivet i 1875. De er én af de bedste førstehåndsberetninger om Den Amerikanske Borgerkrig. ► Læs mere