Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 52, 2014

Från Wikipedia
Dronning Helvigs krusede hoveddug Kalkmaleri i Sankt Peders Kirke i Næstved.

Middelalderens klædedragter i Danmark dækker over det tøj som blev båret af personer i og omkring de danske områder i middelalderen, og klæderne udviklede sig igennem hele perioden.

Klæde er en samlet skandinavisk betegnelse for de middelalderlige vævede tekstiler, der blev masseproduceret og eksporteret over hele Europa, men bliver også brugt som et synonym for tekstiler generelt. Danske klæder blev både hjemmelavet til eget brug, og handlet indbyrdes, og en stor del af det handlede klæde var importeret til Danmark fra de store klædemarkeder rundt om Østersøen. I den danske middelalder blev klædehåndværket til et erhverv, og handel med klæde kunne være en lukrativ forretning, der sørgede for, at de noble herrer og damer kunne adskille sig fra almuen og vise deres pomp og pragt i silke, skarlagen og guldklæde. Klædet i middelalderen var således en standsmarkør men markerede også i lige så høj grad køn, religion og ægteskabelig status. ► Læs mere