Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel
| Idag är det lördag den 18 januari 2025 |
|---|
 Rejseholdet er en dansk krimi-drama-serie fra 2000–2004, som er udviklet og skrevet af Peter Thorsboe for DR1. Serien havde i alt 32 afsnit à 60 minutters varighed. Serien er inspireret af den danske drabsefterforskningsenhed 'Rigspolitichefens Rejseafdeling' eller blot 'Rejseholdet', og seriens afsnit er alle inspireret af autentiske sager fra dansk eller udenlandsk kriminalhistorie. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en sag, der skal opklares, og man følger herefter enhedens arbejde igennem efterforskningen, samtidig med at man også får indblik i de enkelte medlemmer af gruppens privatliv. H Efter premieren blev serien hurtigt en stor succes, og den havde gennemsnitligt seertal på cirka 1,5 million seere for hvert afsnit. Serien modtog stor ros og anerkendelse for dens udførelse og modtog en Emmy Award for bedste internationale dramaserie i 2002 som den første danske tv-serie nogensinde. Serien er speciel ved at være den eneste danske tv-serie, som geografisk foregår over hele Danmark, da de fleste afsnit foregår i forskellige danske provinsbyer. ► Læs mere
|
Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norskt bokmål, danska och nynorsk.
Artiklarna följer en rotationsordning:
- Måndag: Danska
- Tisdag: Norska (nynorsk)
- Onsdag: Norska (bokmål)
- Torsdag: Danska
- Fredag: Norska (nynorsk)
- Lördag: Danska
- Söndag: Norska (bokmål)
Artiklarna kan hämtas här
[redigera | redigera wikitext]Tidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.
Vecka 3
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 4
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 5
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Se även:
Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.
Mallar
[redigera | redigera wikitext]| Vecka 3 | ||
|
15 januari 2025, 19 januari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 3, 2025  Solsemhula er ei hule sørvest på øya Leka nord i Trøndelag. Hula er kjent for hulemaleriene som ble oppdaget i 1912, og som lenge var den eneste kjente forekomsten av hulemalerier i Norge. Det er funnet over tjue figurer malt på huleveggene. Hovedgruppa består av 13 menneskefigurer til venstre for en stor korsfigur. Man antar at bildene enten gjengir en form for rituell dans som har blitt utført av de som brukte hula, eller at figurene er avbildinger av de menneskene eller maktene som bodde inne i berget. ► Les mer her. |
13 januari 2025, 16 januari 2025, 18 januari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 3, 2025 Rejseholdet er en dansk krimi-drama-serie fra 2000–2004, som er udviklet og skrevet af Peter Thorsboe for DR1. Serien havde i alt 32 afsnit à 60 minutters varighed. Serien er inspireret af den danske drabsefterforskningsenhed 'Rigspolitichefens Rejseafdeling' eller blot 'Rejseholdet', og seriens afsnit er alle inspireret af autentiske sager fra dansk eller udenlandsk kriminalhistorie. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en sag, der skal opklares, og man følger herefter enhedens arbejde igennem efterforskningen, samtidig med at man også får indblik i de enkelte medlemmer af gruppens privatliv. H Efter premieren blev serien hurtigt en stor succes, og den havde gennemsnitligt seertal på cirka 1,5 million seere for hvert afsnit. Serien modtog stor ros og anerkendelse for dens udførelse og modtog en Emmy Award for bedste internationale dramaserie i 2002 som den første danske tv-serie nogensinde. Serien er speciel ved at være den eneste danske tv-serie, som geografisk foregår over hele Danmark, da de fleste afsnit foregår i forskellige danske provinsbyer. ► Læs mere |
14 januari 2025, 17 januari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 3, 2025  Fontanell er eit anatomisk kjennemerke ved hovudskallen til nyfødde. Det plar å visa til dei blaute og membranøse gapa mellom knoklane som dannar skalletaket hjå foster og nyfødde. Etterkvart blir det danna nytt bein mellom knoklane, skallesaumar eller suturar. Fontanellane oppstår fordi dei ulike knoklane som dannar hovudskallen ikkje er vaksne heilt saman hjå nyfødde. Dei har runde hjørne, og har berre ei bindevevshinne mellom seg. Ved møtepunkta mellom tre eller fleire skallebein møter kvarandre, er hinneområdet større, og det blir danna fontanellar. Fontanellar bidreg til snøgg strekking og omforming av hjerneskallen, av di hjernen utvidar seg snøggare enn dei omfamnande knoklane veks. Les meir … |
| Vecka 4 | ||
|
22 januari 2025, 26 januari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 4, 2025 |
20 januari 2025, 23 januari 2025, 25 januari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 4, 2025  Thallium er det 81. grundstof i det periodiske system. Thallium i sin rene, isolerede form er gråt og blødt og minder om tin, men ændrer farve ved kontakt med luft. Det forekommer ikke i sin rene form i naturen. Thallium blev opdaget i 1861. Geologisk set forekommer thallium fortrinsvis i kaliumholdige malme. Kommercielt produceres thallium som et biprodukt ved raffinering af tungmetalsulfid-malme. Omkring 60-70 % af det producerede thallium bruges i elektronikindustrien, og resten finder anvendelse i den farmaceutiske industri og ved glasfremstilling. Det bruges desuden i infrarøde detektorer. Opløselige thalliumsalte er yderst giftige og er tidligere blevet anvendt som rottegift og insekticider. Brugen af thallium til skadedyrsbekæmpelse er blevet begrænset eller forbudt i mange lande. Thalliumforgiftning resulterer bl.a. i hårtab. Historisk set har thallium været populært som mordvåben. ► Læs mere |
21 januari 2025, 24 januari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 4, 2025  Age of Empires II: The Age of Kings er eit sanntidsstrategispel utvikla av Ensemble Studios. Dataspelet vart gjeve ut av Microsoft i 1999 for både Microsoft Windows og Macintosh. Spelet er ein del av Age of Empires-serien, og er det andre spelet i denne serien. The Age of Kings er eit strategispel som går ut på å byggja opp ein eigen sivilisasjon og deretter å kjempa ned dei andre sivilisasjonane. I spelet vert ein introdusert for tretten sivilisasjonar: Britane, bysantinarane, keltarane, frankarane, mongolane, gotarane, kinesarane, japanarane, persarane, sarasenarane, teutonarane, tyrkarane og vikingane. Spelaren må sikta etter å samla grunnleggande ressursar – mat, ved, gull og stein – som kan brukast på å byggja landsbyar og laga hærar. I spelet er det fem historiebaserte oppdrag og felttog, slik at spelaren må ta høgde for bakgrunnshistorier og andre speleforhold. Ein kan velja mellom tre ulike einspelarmodusar og éin fleirspelarmodus. Les meir … |
| Vecka 5 | ||
|
29 januari 2025, 2 februari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 5, 2025  Bardalfeltet er et stort helleristningsfelt i Steinkjer, Trøndelag. Det spesielle med helleristningene på Bardal er at bergkunstfigurer fra steinalderen, bronsealderen og jernalderen finnes på den samme flata, og at de nyere figurene er hogd over figurer fra steinalderen. Det har vært hugget bilder i berget her gjennom flere tusen år, fra 4000 f.Kr. til år 0. De to hovedkategoriene av helleristninger i Norden er veideristninger og jordbruksristninger. Veideristningene er eldst, og har motiv med ulike byttedyr eller totemdyr: hjortedyr, hvaler og sjøfugl. De yngste ristningene er jordbruksristninger fra bronsealderen og eldre jernalder. Motivene her er særlig båter, men også skålgroper, mennesker, hester og geometriske figurer. På Bardal finnes begge kategoriene på samme felt. ► Les mer her. |
27 januari 2025, 30 januari 2025, 1 februari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 5, 2025  Lollands historie er fortællingen både om de forhold, som øen har tilfælles med hele Danmarks historie, og de forhold, der er særlige for øen - og ofte naboøen Falster - i forhold til det øvrige Danmark. Blandt øens særtræk, som har præget historien, er, at Lolland og Falsters jord hører til den mest frugtbare jord i riget, så den har kunnet dyrkes mere intensivt end i middelalderen. Især sukkeroerne har sat et markant præg på øens øens udvikling siden 1870'erne. Øen er meget flad, og meget af jorden har været vandlidende, og de sumpede områder medførte tidligere, at malaria var en plage for befolkningen, mens øen ofte er blevet hårdt ramt af oversvømmelser. Lolland har siden middelalderen været præget af mange store herregård, hvor adelen dominerede i usædvanlig grad. I fremtiden ventes Femern Bælt-forbindelsen og store havvindmølleparker at spille en vigtig rolle for udviklingen. ► Læs mere |
28 januari 2025, 31 januari 2025, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 5, 2025  Jakobittopprøret i 1745, også kjent som «Forty-five Rebellion» eller berre «The '45», var eit forsøk av Karl Edvard Stuart på å ta tilbake den britiske trona for far sin, Jakob Edvard Stuart. Oppreisten gjekk føre seg under den austerrikske arvefølgjekrigen, då det meste av den britiske hæren kriga på Kontinentet. Han blei likevel slått ned, og viste seg å vera det siste av jakobittopprøra som hadde byrja i 1689 med større utbrot i 1708, 1715 og 1719. Karl byrja opprøret 19. august 1745 ved Glenfinnan i Det skotske høglandet. Han erobra Edinburgh og sigra i slaget ved Prestonpans i september. Ved eit rådsmøte i oktober gjekk skottane med på å invadera England etter at Karl gav dei forsikringar om solid støtte frå engelske jakobittar samstundes som franske troppar ville gjera landgang i Sør-England. Trass i ein siger ved Falkirk Muir i januar 1746, gjorde slaget ved Culloden i april slutt på opprøret og mykje av støtta for Stuart-saka. Les meir … |