Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel

Från Wikipedia
Hoppa till: navigering, sök
Idag är det måndag den 22 maj 2017
Lillebæltsbroen set under gennemsejling.

Lillebæltsbroen, nu ofte omtalt som Den gamle Lillebæltsbro, er en kombineret jernbane- og vejbro, der blev den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn. Konstruktionen påbegyndtes i 1925, og broen blev indviet 14. maj 1935.

Med indførelsen af jernbane over Fyn blev der i 1872 etableret en jernbanefærge over Lillebælt. Snart begyndte undersøgelserne af muligheden for at etablere en fast forbindelse, Det var dog først i 1924, at anlæggelsen af broen blev vedtaget, i første omgang bare som jernbanebro, men i løbet af anlægsperioden indså man, at biltrafikken var ved at blive så vigtig, at man valgte at udvide forbindelsen med to spor til biler.

Lillebæltsbroen er en cantileverbro på strækningen over vand, mens tilslutningsfagene på land er to buebroer. Den samlede længde er 1.178 m, bredden er 16,5 m, højden er 15-24 m, og der er en gennemsejlingshøjde på 33 m.

Broen blev straks en succes, der fx skar 40 % af rejsetiden med tog mellem København og Esbjerg. Også for bilerne var forbindelsen populær, og med den stærkt stigende biltrafik i 1950'erne stod det snart klart, at den tosporede bro var en flaskehals. Derfor blev det vedtaget at bygge en ny bro udelukkende til biltrafik, og denne bro, der var en del af det store motorvejs-H, stod klar til at aflaste den gamle bro i 1970. Nu er den vigtigste funktion af den at være jernbanebro, men bilvejen er bibeholdt og bruges fortsat, mest til lokal trafik.  ► Læs mere

Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norsk bokmål, danska och nynorsk.

Artiklarna följer en rotationsordning:

Artiklarna kan hämtas här[redigera | redigera wikitext]

Tidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.

Vecka 21[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Vecka 22[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Vecka 23[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Se även:

Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.


I dag är det måndag, 22 maj 2017, vecka 21; klockan är 21.57 (CEST) - uppdatera cache

Mallar[redigera | redigera wikitext]

Vecka 20

17 maj 2017, 21 maj 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 20, 2017


Ekofiskfeltet i Nordsjøen var det første drivverdige funnet av olje i Nordsjøen. Driften startet i 1971, og feltet er fortsatt i drift.

Energi i Norge har i store trekk fulgt utviklingen av tilsvarende samfunnssektorer i andre land. Norge ble fra begynnelsen av 1900-tallet preget av vannkraftutbygging for kraftkrevende industri, mens olje- og gassproduksjonen ble etablert fra 1970-årene.

Etter andre verdenskrig startet en stor utbygging av vannkraft for industrireisning, produksjon av metaller som aluminium, ferrolegeringer og treforedling. Dette var også epoken for storstilt utbygging av elektrisitetsforsyningen i hele landet, slik at antallet husholdninger uten elektrisitet gikk drastisk ned. I 1969 ble Ekofiskfeltet, det første drivverdige oljefeltet på norsk kontinentalsokkel oppdaget. Etter dette ble Norge ført inn i oljealderen.

Elektrisitetsforbruket i husholdningene har steget svært mye i etterkrigstiden, men har de siste årene (2016) vist en fallende tendens, slik at det totale forbruk er i underkant av gjennomsnittlig 18 000 kWh per husholdning per år. Les mer …

15 maj 2017, 18 maj 2017, 20 maj 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 20, 2017


Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede).

Heimdall eller Hejmdal er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi. Han har en fantastisk hørelse, og optræder af den grund i myterne som gudernes vagtmand, der sidder ved enden af Bifrost og overvåger, at ingen jætter sniger sig ind i Asgård. Ved Ragnarok blæser han i Gjallarhornet, når jætterne angriber, så resten af guderne og einherjerne kan forberede sig til kampen. I det sidste slag skal han kæmpe mod Loke. Det vil ende med, at de dræber hinanden. Heimdall vil være den sidste af guderne, der dør i Ragnarok. Han blev født i urtiden ved verdens rand af ni mødre.

Der er blevet fremsat flere teorier om hans funktion og oprindelse, fx kan han have været en gammel sol- eller månegud, en personifikation af verdensaksen, menneskets stamfader, eller ligefrem hersker over den verden, som skal stige op efter Ragnarok. Der er også blevet påvist paralleller i andre mytologier, fx hos den samiske verdensgud Varalden Olmay og i keltisk-irsk folklore og mytologi. ► Læs mere

16 maj 2017, 19 maj 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 20, 2017


Bogekorps

Bogekorps er ein organisasjon for og av born, der eksersis, marsjering, idrett, turar og utflukter er vesentlege element og der offiserane er til støtte for dei unge soldatane. Bogekorps blei skipa på midten av 1800-talet i mange byar, men i dag finst dei berre i Bergen. Alle andre stader har dei forsvunne.

Bogekorpsa er mest aktive om våren, og dei er eit vårteikn for bergensarane. Hausten blir bruka til å førebu neste sesong, og til val, rekruttering og verving. Kvart korps prøver å få gutar og jenter til å begynne, og det er konkurranse om flest nybegynnarar. Den norske grunnlovsdagen 17. mai stiller alle bogekorpsa i Barnetoget, som er ein av to prosesjonar som går parallelt.

Ein del bogekorps har lengre turar etter at sesongen er over. Turane går til andre norske byar og til andre land. Ein av dei lengste turene har vore til Seattle der Nordnæs Bataillon deltok i ein parade. Les meir …

Vecka 21

24 maj 2017, 28 maj 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 21, 2017


Bilde av Ganymedes anti-jovianske halvkule.:no:Ganymedes (måne)

Ganymedes eller Jupiter III er en av Jupiters måner. Den er den syvende månen og den tredje galileiske månen utover fra Jupiter. Månen fullfører et omløp på 7,15 jorddager og har 1:2:4–baneresonans med månene Europa og Io. Diameteren på 5 268 km gjør Ganymedes til den største månen i solsystemet – 2 % større enn Saturns største måne Titan.

Ganymedes er sammensatt av omtrentlig like mengder av silikatstein og vann i en fase av is. Månen er fullt differensiert med en jernrik flytende kjerne. Et saltvannshav antas å eksistere nær 200 km under overflaten, klemt mellom lag av is. Overflaten er sammensatt av to hovedtyper av terreng. Mørke regioner mettet med nedslagskratre er datert til fire milliarder år siden og dekker ca. en tredjedel av overflaten. Litt yngre, lysere regioner med avskjærende fordypninger og åsrygger, dekker den resterende overflaten. Det lyse terrengets geologi skyldes trolig tektonisk aktivitet forårsaket av tidevannsoppvarming. Ganymedes er den eneste kjente satellitten i solsystemet med en magnetosfære, sannsynligvis dannet gjennom konveksjon i den flytende jernkjernen.

Ganymedes kan ha blitt observert av den kinesiske astronomen Gān Dé 365 f.Kr. Den første sikre observasjonen ble gjort av Galilei 7. januar 1610. Les mer …

22 maj 2017, 25 maj 2017, 27 maj 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 21, 2017


Lillebæltsbroen set under gennemsejling.

Lillebæltsbroen, nu ofte omtalt som Den gamle Lillebæltsbro, er en kombineret jernbane- og vejbro, der blev den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn. Konstruktionen påbegyndtes i 1925, og broen blev indviet 14. maj 1935.

Med indførelsen af jernbane over Fyn blev der i 1872 etableret en jernbanefærge over Lillebælt. Snart begyndte undersøgelserne af muligheden for at etablere en fast forbindelse, Det var dog først i 1924, at anlæggelsen af broen blev vedtaget, i første omgang bare som jernbanebro, men i løbet af anlægsperioden indså man, at biltrafikken var ved at blive så vigtig, at man valgte at udvide forbindelsen med to spor til biler.

Lillebæltsbroen er en cantileverbro på strækningen over vand, mens tilslutningsfagene på land er to buebroer. Den samlede længde er 1.178 m, bredden er 16,5 m, højden er 15-24 m, og der er en gennemsejlingshøjde på 33 m.

Broen blev straks en succes, der fx skar 40 % af rejsetiden med tog mellem København og Esbjerg. Også for bilerne var forbindelsen populær, og med den stærkt stigende biltrafik i 1950'erne stod det snart klart, at den tosporede bro var en flaskehals. Derfor blev det vedtaget at bygge en ny bro udelukkende til biltrafik, og denne bro, der var en del af det store motorvejs-H, stod klar til at aflaste den gamle bro i 1970. Nu er den vigtigste funktion af den at være jernbanebro, men bilvejen er bibeholdt og bruges fortsat, mest til lokal trafik.  ► Læs mere

23 maj 2017, 26 maj 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 21, 2017


Inés de Suárez

Inés de Suárez (1507–1580) var ein kvinneleg conquistador frå Spania som tok del i erobringa av Chile-territoriet og forsvarte Santiago mot eit åtak frå mapuche-folket i 1541. Ho var elskarinna til conquistadoren Pedro de Valdivia og blei til slutt gift med den chilenske guvernøren Rodrigo de Quiroga.

I 1541 hadde Suárez ei viktig rolle då Santiago var under åtak frå mapuchefolk leia av Michimalonco. Suárez bar mat og vatn til mennene i kampen, pleidde såra, og gav dei oppmuntring og trøyst. Seinare stod ho for halshogginga av sju indianarar dei hadde som gislar og kaste hovuda ut blant åtakarane for å skremme dei. Etter at dei sju vart halshogne og hovuda kasta ut blant indianarane, kledde de Suárez seg med brynje og hjelm, kasta ei kappe over skuldra, og la ut med den kvite hesten sin. Spanjolane drog føremon av forvirring og uorden skapt blant indianarane, og inspirert av den modige kvinna som nå leidde dei, lykkast spanjolane i å drive den uorganiserte styrken ut frå byen. Les meir …

Vecka 22

31 maj 2017, 4 juni 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 22, 2017


Mannerheim under andre verdenskrig. Denne uka er det 150 år siden hans fødsel

Carl Gustaf Mannerheim (1867–1951) var en finsk adelig offiser, oppdagelsesreisende, riksforstander og president. Han var Finlands sjette president 1944 - 1946.

Mannerheim startet sin militære karriere i den keiserlige russiske hæren og ble øverstkommanderende for Finlands hvite armé under borgerkrigen i 1918. Han ble forsvarssjef ved Vinterkrigens utbrudd i 1939. Da president Risto Ryti trakk seg i 1944 ble Mannerheim valgt til president av Riksdagen. Han tiltrådte 4. august, en uke før avslutningen av Fortsettelseskrigen, med oppdraget å «lede landet til fred». Les mer …

29 maj 2017, 1 juni 2017, 3 juni 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 22, 2017


Oversigt over etaperne i Giro d'Italia 2009

1. til 11. etape af Giro d'Italia 2009 fandt sted mellem 9. og 20. maj. Løbet fortsatte 21. maj med 12. etape. Den første etape var, som den havde været det siden 2007, en holdtidskørsel. Som de fleste Grand Tours har det for vane, startede løbet med en række flade etaper, der lå til sprinterne. På disse etaper konkurrerede blandt andre Alessandro Petacchi og Mark Cavendish om etapesejrene. Petacchi tog to etapesejre, mens Cavendish tog tre individuelle etapesejre samt var med i sejren på første etapes holdtidskørsel.

Tre kuperede etaper lå i slutningen af løbets første uge samt starten af dets anden uge. Disse etaper førte Giroen gennem Østrig og Schweiz, før den igen vendte tilbage til Italien. Hver af disse etaper tog mere end fem timer at køre – ifølge rytterne var den regn, der faldt hver dag, kombineret med de besværligheder, de forskellige op- og nedkørsler udgjorde, forhold, der gjorde etaperne usikre. Denne holdning blev potentielt gyldiggjort af de livstruende skader, Pedro Horrillo pådrog sig på ottende etape, da han styrtede på en nedkørsel. Den niende etape skulle have været et storslået kriterium som fejring af Giroens 100-års-jubilæum, men endte i en kollektiv protest fra rytterne over sikkerhedsforholdene i løbet. Protesten betød, at etapen blev neutraliseret, og alle ryttere fik noteret samme tid som etapevinderen.

Tiende etape var dette års Giros længste og mest bjergrige og var en af løbets to kongeetaper. Danilo Di Luca vandt etapen og udbyggede dermed sin føring før løbets anden halvdel.  ► Læs mere

30 maj 2017, 2 juni 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 22, 2017


Miles Davis

Jazz-fusion, jazzrock eller berre fusion ein musikksjanger som blandar jazz med element frå andre musikkstilar, hovudsakleg funk, rock, R&B, ska, elektronisk og verdsmusikk, men òg pop, klassisk og folkemusikk, eller stundom til og med metal, reggae, country, hip hop og meir. Fusionalbum kan ha mange stilartar innanfor same album.

Seint i 1960-åra byrja jazzmusikarar å blande formene og improvisasjonsteknikkane i jazz med elektriske instrument frå rock og rytmar frå soul og rhythm and blues. Samstundes byrja enkelte rockeartistar å leggja til element av jazz i musikken sin. Trompetisten og komponisten Miles Davis hadde stor innverknad på utviklinga av jazz-fusion. I England vart fleire band assosiert med jazzrock, som Soft Machine, Blood, Sweat & Tears og Chicago. Les meir …