Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel

Från Wikipedia
Hoppa till: navigering, sök
Idag är det måndag den 26 juni 2017
Kort over cantrefi i middelalderens Wales.

Wales' historie begynder med ankomsten af mennesker til området for tusinder af år siden. Romerne, som begyndte erobringen af Britannien i år 43, drog i år 48 på felttog i hvad der nu er det nordøstlige Wales mod en folkestamme kaldet dekeanglere og fik total kontrol over regionen kendt som den romerske Britannien. Romerne forlod øen i 400-tallet, noget som åbnede døren for angelsaksere til at invadere og bosætte sig. Derefter begyndte det britanniske sprog og kultur at gå i opløsning, og flere særskilte grupper og folk blev dannet. Det walisiske folk var den største af disse grupper og regnes generelt som selvstændigt folk i forhold til andre overlevende brittonisk-talende folk efter 1000-tallet.

Gensidig ødelæggende kampe og stridigheder samt pres fra de engelske og senere af de normanniske erobrere førte til, at de walisiske kongedømmer gradvist kom ind under den engelske krone. I 1282 førte Llywelyn den sidstes død til erobringen fra kong Edvard 1. af England. I 1700-tallet oplevede Wales begyndelsen på to forandringer som i høj grad kom til at påvirke området: den walisiske metodistisk fornyelse, noget som førte til at landet religiøst set i stigende grad vendte sig fra den engelske kirke, og den industrielle revolution.  ► Læs mere

Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norsk bokmål, danska och nynorsk.

Artiklarna följer en rotationsordning:

Artiklarna kan hämtas här[redigera | redigera wikitext]

Tidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.

Vecka 26[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Vecka 27[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Vecka 28[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Se även:

Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.


I dag är det måndag, 26 juni 2017, vecka 26; klockan är 21.14 (CEST) - uppdatera cache

Mallar[redigera | redigera wikitext]

Vecka 25

21 juni 2017, 25 juni 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 25, 2017


Det er mange krater på den siden av Callisto som vender bort fra Jupiter.

Callisto eller Jupiter IV er en av Jupiters måner. Den er den åttende månen og den fjerde galileiske månen utover fra Jupiter. Månen fullfører et omløp på 16,69 jorddager. Callisto roterer synkront med baneperioden slik at samme halvkule alltid vender mot Jupiter. Overflaten er mindre påvirket av Jupiters magnetosfære enn på de andre galileiske månene fordi banen er lengre unna.

Månen er den tredje største månen i solsystemet. Callisto har planetmasse stor nok til å gi hydrostatisk likevekt, og hadde vært en dvergplanet dersom den gikk i bane direkte rundt solen. Callisto består av like mengder bergarter og iser. En ekstremt tynn atmosfære er sammensatt av karbondioksid og molekylært oksygen.

Callisto ble oppdaget av Galilei i 1610 og av Simon Marius rundt samme tid. Pioneer 10 var i 1973 det første romfartøyet som besøkte Callisto. Romsonden Galileos besøk 1996–2001 har gitt hovedmengden av kunnskapen om Callisto. (Les mer …)

19 juni 2017, 22 juni 2017, 24 juni 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 25, 2017


Mandril

Casper & Mandrilaftalen er en dansk surrealistisk tv-sketchserie fra 1999. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag. Programmet havde få seere, blandt andet som følge af dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning. Det blev rost af anmelderne og vandt to priser ved TV Prisen i 2000. Programmet opnåede også kultstatus.

Serien består af i alt 67 episoder på hver cirka 27 minutter. Programmets vært er Casper Christensen, mens de øvrige medvirkende spiller en ræke forskellige figurer. Budgettet til serien var meget lavt, og der var fx kun afsat 2.000 kr til rekvisitter til de første 50 afsnit. Arbejdet med et afsnit foregik på én dag: Først blev der skrevet manuskript om formiddagen, dernæst blev afsnittet optaget og produceret i løbet af højst fire timer, hvilket ikke gav mange muligheder for redigering, og endelig blev afsnittet udsendt sent om aftenen.  ► Læs mere

20 juni 2017, 23 juni 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 25, 2017


Omfalos i Delfi

Delfí er ein sentral arkeologisk funnstad i Hellas. I dag er det namnet på ein landsby og ein kommune i periferieininga Fokída i periferien Sentral-Hellas. Delfí ligg på eit platå i fjellsida på Parnassós, ved sidan av heilagdomen til Apollon, orakelet.

I antikken var det staden for det viktigaste orakelet til guden Apollon. Den greske verda følte ærefrykt for Delfí på grunn av omfalos-steinen, «verdas navle» og sentrum i universet. I den indre eldstaden i tempelet til den delfiske Apollon brann ein evig flamme Etter slaget ved Plaitaia sløkte dei greske byane sine flammar og førte ny eld frå eldstaden til Hellas. I grunnleggingsfortellingane om dei greske koloniane vart kolonistane først vigde ved Delfí. Les meir …

Vecka 26

28 juni 2017, 2 juli 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 26, 2017


I 1934 ble Trumn valgt til senator. Under den andre verdenskrig fikk han nasjonal berømmelse som leder for den såkalte Truman-komiteen

Harry S. Truman (1884-1972) var USAs president fra april 1945 til januar 1953. Han var visepresident januar–april 1945.

Trumans periode som president ble et vendepunkt i amerikansk utenrikspolitikk, idet USA førte en internasjonalistisk politikk i forståelse med sine europeiske allierte. I sluttfasen av den andre verdenskrig, der aksemaktene ble beseiret, beordret han bruken av kjernefysiske våpen mot Japan. Intensjonen var å forkorte krigen, men beslutningen er fortsatt kontroversiell. Etter krigen ble FN og NATO etablert, mens Marshallplanen skulle sikre gjenreisningen av Vest-Europa. I begynnelsen av den kalde krigen definerte han Truman-doktrinen, som lå til grunn for en oppdemmingspolitikk overfor Sovjetunionen og Kina. Les mer …

26 juni 2017, 29 juni 2017, 1 juli 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 26, 2017


Kort over cantrefi i middelalderens Wales.

Wales' historie begynder med ankomsten af mennesker til området for tusinder af år siden. Romerne, som begyndte erobringen af Britannien i år 43, drog i år 48 på felttog i hvad der nu er det nordøstlige Wales mod en folkestamme kaldet dekeanglere og fik total kontrol over regionen kendt som den romerske Britannien. Romerne forlod øen i 400-tallet, noget som åbnede døren for angelsaksere til at invadere og bosætte sig. Derefter begyndte det britanniske sprog og kultur at gå i opløsning, og flere særskilte grupper og folk blev dannet. Det walisiske folk var den største af disse grupper og regnes generelt som selvstændigt folk i forhold til andre overlevende brittonisk-talende folk efter 1000-tallet.

Gensidig ødelæggende kampe og stridigheder samt pres fra de engelske og senere af de normanniske erobrere førte til, at de walisiske kongedømmer gradvist kom ind under den engelske krone. I 1282 førte Llywelyn den sidstes død til erobringen fra kong Edvard 1. af England. I 1700-tallet oplevede Wales begyndelsen på to forandringer som i høj grad kom til at påvirke området: den walisiske metodistisk fornyelse, noget som førte til at landet religiøst set i stigende grad vendte sig fra den engelske kirke, og den industrielle revolution.  ► Læs mere

27 juni 2017, 30 juni 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 26, 2017


Donovan i 1969

Donovan (fødd Donovan Philips Leitch i 1946) er ein skotsk songar og låtskrivar frå Glasgow. Han dukka opp i det britiske visemiljøet og utvikla ein særeigen stil der han blanda viser, jazz, pop, psykedelia og verdsmusikk. Han bur i dag i County Cork i Irland.

Donovan var ein av dei fremste britiske plateartistane på 1960-talet. Han produserte fleire hitplater og singlar mellom 1965 og 1970. Han vart ven med leiande popmusikarar som Joan Baez, Brian Jones, Bruce Springsteen og The Beatles. Han påverka både John Lennon og Paul McCartney då han lærte dei fingerplukkestilen sin på gitar i 1968. Les meir …

Vecka 27

5 juli 2017, 9 juli 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 27, 2017


Widerøe har direkteflygninger fra Vadsø til ni flyplasser i Finnmark og Tromsø, som alle flys med Dash 8-100.

Vadsø lufthavn er en regional lufthavn i Vadsø i Finnmark. Flyplassen ligger ved Kiby, tre km øst for Vadsø sentrum. Den eies og drives av Avinor, og trafikkeres av Widerøe med Dash 8-100-fly. I 2016 hadde lufthavnen 104 697 passasjerer.

Vadsø ble fra slutten av fra 1930-årene og fram til midten av 1940-årene betjent av en sjøflyrute fløyet av Widerøe og Det Norske Luftfartselskap. Planlegging av en lufthavn startet i midten av 1960-årene, og den sto ferdig i 1974. Den ble opprinnelig brukt både av Widerøe og etterhvert Norving, sistnevnte til Båtsfjord og til luftambulanseflyvninger. Flyplassen ble utvidet i 1984, i forbindelse med at Widerøe skulle begynne å bruke sine nye Dash 7-fly. Rutene til og fra Vadsø har siden 1997 vært konsesjonsruter med støtte fra Samferdselsdepartementet. Les mer …

3 juli 2017, 6 juli 2017, 8 juli 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 27, 2017


Svend Grundtvig er manden bag 1849-versionen af "Der var en lørdag aften"

"Det var en lørdag aften" er en dansk folkevise. Visen kendes fra Svend Grundtvigs bearbejdning, der udkom første gang i sangbogen Nye og gamle Viser af og for Danske Folk i 1849. Flere litterater regner dog visen for at være flere hundrede år ældre.

Visen er enkel med fire linjer i hvert vers med rimskemaet "abcb". Der er fem vers i den først kendte udgave og otte i Grundtvigs bearbejdning. Visen beskriver en ung pige, der forgæves venter på sin elskede en lørdag aften, og da hun heller ikke ser ham i kirken dagen derpå, reflekterer hun i sin fortvivlelse over kærligheden og tror aldrig, hun kommer til at elske igen. Den melodi, der er mest kendt til visen, optræder første gang i A.P. Berggreens Folke-sange og melodier.

"Det var en lørdag aften" er optaget i Kulturkanonen fra 2006 som en af tolv højskolesange under partiturmusik.  ► Læs mere

4 juli 2017, 7 juli 2017, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 27, 2017


Donau ved grensa mellom Slovakia og Ungarn.

Donau er den nest lengste elva i Europa (etter Volga) med ei lengd på 2 888 kilometer. Ho har utspring i Schwarzwald sør i Tyskland der dei to elvane Brigach og Breg renn i hop, og på vegen ned til Svartehavet renn ho gjennom hovudstadane Wien, Bratislava, Budapest og Beograd. Elva renn gjennom, eller grensar til, ti land: Tyskland, Austerrike, Slovakia, Ungarn, Kroatia, Serbia, Bulgaria, Romania, Moldova og Ukraina.

Donaudeltaet, der Donau renn ut i Svartehavet, er det største og best bevarte elvedeltaet i Europa. Det har stått på UNESCO si verdsarvliste sidan 1991. Les meir …