Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel

Från Wikipedia
Hoppa till navigering Hoppa till sök
Idag är det torsdag den 23 maj 2019
Sultanens harem efter bombardementet under den britisk-zanzibariske krig.

Den britisk-zanzibariske krig blev udkæmpet 27. august 1896.

Krigen brød ud, efter at sultan Hamad bin Thuwaini, som velvilligt havde samarbejdet med det britiske kolonistyre, var død 25. august, og hans nevø, Khalid bin Barghash havde grebet magten ved et statskup. Idet briterne havde en anden foretrukken kandidat, Hamud bin Muhammed, beordrede de Khalid til at abdicere. Khalid nægtede og samlede en hær med ca. 2.800 mand og sultanens tidligere bevæbnede yacht, H.H.S. Glasgow. Mens Khalids tropper tog fat på at befæste paladset, samlede Royal Navy fem krigsskibe i havnen foran paladset og landsatte mandskabsgrupper.

På trods af sultanens sidste øjebliks forsøg på at forhandle om fred åbnede de britiske krigsskibe ild mod paladset om morgenen 27. august. Mens paladset styrtede sammen, og tabstallene steg, trak sultanen sig tilbage til det tyske konsulat, hvor han fik asyl. Beskydningen stoppede efter cirka 45 minutter, da Glasgow var sænket. Sammenstødet er siden blevet betegnet som historiens korteste krig, men målt på dræbte per sekund var denne krig næsten tre gange så blodig som anden verdenskrig.  ► Læs mere

Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norskt bokmål, danska och nynorsk.

Artiklarna följer en rotationsordning:

Artiklarna kan hämtas här[redigera | redigera wikitext]

Tidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.

Vecka 21[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Vecka 22[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Vecka 23[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Se även:

Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.


I dag är det torsdag, 23 maj 2019, vecka 21; klockan är 20.46 (CEST) - uppdatera cache

Mallar[redigera | redigera wikitext]

Vecka 21

22 maj 2019, 26 maj 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 21, 2019


Europaparlamentets logo

Europaparlamentet er en av EUs institusjoner. Det vedtar sammen med Rådet EUs lover og budsjett. Parlamentet velger Europakommisjonens president og kontrollerer Europakommisjonen. Det ledes av Europaparlamentets president, som er det høyest rangerte vervet i EU.

Europaparlamentet består av 751 representanter som velges ved alminnelige og direkte valg hvert femte år. Hvert medlemsland får minst seks, maksimalt 96 representanter i parlamentet. Representantene er organisert i åtte politiske grupper etter politisk ideologi, på tvers av medlemslandene. Et mindre antall representanter står utenfor de politiske gruppene. Det første direkte valg til Europaparlamentet ble avholdt i 1979. Les mer …

20 maj 2019, 23 maj 2019, 25 maj 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 21, 2019


Sultanens harem efter bombardementet under den britisk-zanzibariske krig.

Den britisk-zanzibariske krig blev udkæmpet 27. august 1896.

Krigen brød ud, efter at sultan Hamad bin Thuwaini, som velvilligt havde samarbejdet med det britiske kolonistyre, var død 25. august, og hans nevø, Khalid bin Barghash havde grebet magten ved et statskup. Idet briterne havde en anden foretrukken kandidat, Hamud bin Muhammed, beordrede de Khalid til at abdicere. Khalid nægtede og samlede en hær med ca. 2.800 mand og sultanens tidligere bevæbnede yacht, H.H.S. Glasgow. Mens Khalids tropper tog fat på at befæste paladset, samlede Royal Navy fem krigsskibe i havnen foran paladset og landsatte mandskabsgrupper.

På trods af sultanens sidste øjebliks forsøg på at forhandle om fred åbnede de britiske krigsskibe ild mod paladset om morgenen 27. august. Mens paladset styrtede sammen, og tabstallene steg, trak sultanen sig tilbage til det tyske konsulat, hvor han fik asyl. Beskydningen stoppede efter cirka 45 minutter, da Glasgow var sænket. Sammenstødet er siden blevet betegnet som historiens korteste krig, men målt på dræbte per sekund var denne krig næsten tre gange så blodig som anden verdenskrig.  ► Læs mere

21 maj 2019, 24 maj 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 21, 2019


Ono no Komachi

Ono no Komachi (ca. 825–ca.900) var ein japansk poet som levde ved keisarhoffet i den første helvta av Heian-perioden. Poesien hennar, som er djupt subjektiv, lidenskapleg og kompleks, var eit viktig førebilete for den poesien som voks fram i Japan i Heian-perioden, ein poesi som var prega av ein personleg tone og teknisk dugleik, attåt ei filosofisk og emosjonell djupne. I alt kjenner ein til snautt hundre dikt som er skrivne av Komachi. Livet og lagnaden hennar er også tema for fleire seinare no-skodespel.

Vi har særs få sikre opplysningar om livet til Ono no Komachi, og sogene som finst om henne er i mange høve ei salig blanding av historiske fakta og gissing. Historikarar meiner at ho kan ha vore dotter av herskaren i Dewa-provinsen, og at ho har vore hoffdame ved keisarhoffet i dagens Kyoto i midten av det 9. hundreåret. Det er sannsynleg at ho fekk minst eitt barn, sidan eitt av dikta i ein seinare, keisarleg diktantologi har «barnebarnet til Komachi» som forfattar. Les meir …

Vecka 22

29 maj 2019, 2 juni 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 22, 2019


Første side av Beowulf, som foreligger i den ødelagte manuskriptsamlingen Nowellkodeksen..

Angelsaksisk litteratur eller gammelengelsk litteratur er den litteraturen som ble skrevet på angelsaksisk i løpet av Englands 600 års angelsaksiske periode, fra 400-tallet og fram til 1066. Disse tekstene omfatter sjangre som episk poesi, helgenbiografier, prekener, bibeloversettelser, lovverk, krøniker, gåter og andre. I alt er det blitt bevart rundt 400 manuskripter fra denne perioden.

Et av de viktigste verkene fra den angelsaksiske perioden er diktet Beowulf som har fått en status i England som et nasjonalepos. Den angelsaksiske krønike er betydningsfullt som en historisk dokumentasjon av perioden, mens det korte religiøse diktet Cædmons hymne fra 600-tallet er det eldste bevarte litterære verket på engelsk. Les mer …

27 maj 2019, 30 maj 2019, 1 juni 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 22, 2019


Mao Zedong.

Mao Zedong (1893–1976), også kendt som Formand Mao, var en kinesisk kommunistisk evolutionær, der blev kendt som nationsfader til Folkerepublikken Kina, som han ledede fra etableringen i 1949 og frem til sin død i 1976. Hans teorier, militærstrategier og politiske styre bliver omtalt i samlet form som maoisme.

Mao var en kontroversiel person, der bliver betragtet som en af de mest indflydelsesrige individer i nyere tid. Han er også kendt som en politisk begavet man, teoretiker, militærstrateg, digter og visionær. Hans støtter kreditterer ham for at få imperialismen ud af Kina, at have moderniseret nationen og opbygge den til en supermagt, fremme kvinders status i samfundet, forbedre uddannelse og sundhedsvæsen, samt at øge den forventede levealder i takt med at Kinas befolkning voksede. Hans kritikere har kaldt hans regime for autokratisk og totalitært, og det er blevet fordømt for at skabe masseundertrykkelse og ødelægt religiøse og kulturelle genstande og steder. Han har også ansvar for flere millioner kineseres død, et antal der bliver estimeret til mellem 30 og 70 millioner ofre.  ► Læs mere

28 maj 2019, 31 maj 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 22, 2019


Kaukasus

Kaukasus er ei fjellkjede i Eurasia mellom Svartehavet og Kaspihavet i Kaukasia. Kaukasus utgjer to separate fjellsystem, Store Kaukasus og Litle Kaukasus. Det høgaste fjellet i Kaukasus er Elbrus.

Kaukasus vart forma for om lag 23,8–28,5 millionar år sidan på grunn av tektonisk platekollisjon der den arabiske kontinentalplata flytta seg nordover og kolliderte med den eurasiske plata. Fjellsystemet er ei forsetjing av Himalaya. Heile området får regelmessig kraftige jordskjelv på grunn av denne aktiviteten. Forkastingane i Anatolia i Tyrkia og Iran flyttar seg side om side og hindrar subduksjon av kontinentalplata på veg nordover. Dette er årsaka til at det er få vulkanar i Store Kaukasus. Litle Kaukasus er derimot stort sett danna av vulkansk aktivitet. Vulkanplatået Dzjavakheti i Georgia og dei omliggande vulkankjedene, som strekkjer seg inn i sentrale område av Armenia, er nokre av dei yngste og mest ustabile av dei geologiske formene i området. Les meir …

Vecka 23

5 juni 2019, 9 juni 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 23, 2019


Portman i 2013.

Natalie Portmans filmografi er en oversikt over filmer som den amerikanske skuespilleren Natalie Portman (født 1981) medvirker i. Per mai 2019 omfatter filmografien 43 spillefilmer og tre kortfilmer, i tillegg til arbeid som filmprodusent og filmregissør og noen få opptredener i teateroppsetninger.

Portman filmdebuterte i Léon (1994). Portman ble verdenskjent for rollen som Padmé Amidala i Star Wars på 2000-tallet, og mottok både en Golden Globe og en Oscarnominasjon for sin rolle i Closer. Hun vant Oscar for beste kvinnelige hovedrolle for sin rolle i Black Swan. I tillegg vant hun fire andre priser for rollen.

Hun har spilt Jane Foster i superheltfilmene Thor, Thor: The Dark World og Avengers: Endgame, og har siden spilt i Terrence Malick-filmene Knight of Cups og Song to Song. Portman ble nominert til en ny Oscar for rollen som førstedame Jackie Kennedy i Jackie (2016). Hun fikk også god kritikk for rollen i Vox Lux (2018). Les mer …

3 juni 2019, 6 juni 2019, 8 juni 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 23, 2019


Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København.

Københavns Universitet er det ældste universitet i Danmark. Det blev oprettet i 1479 som et studium generale og er det næstældste i Skandinavien efter Uppsala (1477).

Universitetet havde i 2017 over 38.000 studerende. Der var knap 9.000 ansatte fordelt nogenlunde ligeligt mellem akademisk og administrativt personale. Universitetet har fire campusser i og omkring København, og hovedkvarteret ligger i Indre By. De fleste kurser undervises på dansk, men mange kurser tilbydes også på engelsk og nogle få på tysk. Universitet har flere tusinde udenlandske studerende, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Norden.

Academic Ranking of World Universities rangerede i 2018 universitet som det bedste i Skandinavien og det 29. bedste i verden, I oktober 2018 var der 39 personer med tilknytning til universitet der har modtaget en nobelpris, og én person havde modtaget Turing-prisen.  ► Læs mere

4 juni 2019, 7 juni 2019, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 23, 2019