Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 41, 2011
En telefonkiosk var en bygningstype, der rummede den første egentlige mønttelefon. Modsat den senere telefonboks var telefonkiosken betjent af en person. Den kunne samtidig have andre funktioner og være forsynet med reklamer.
De første telefonkiosker i Danmark blev opstillet på befærdede strøg og pladser i København. Den 3. september 1895 tilskrev Københavns Magistrat Aktieselskabet Kjøbenhavns Telefonkiosker, at eftersom koncessionsansøgerne havde overdraget deres ret til aktieselskabet, kunne man meddele dette "koncession på anlæg og drift af Telefonkiosker på staden Kjøbenhavns Grund." Koncessionen skulle gælde i 15 år, for op til 15 kiosker, og der var åbnet mulighed for plakatopklæbing på en nærmere afgrænset, mindre del af kiosken.
Arkitekten Fritz Koch blev valgt til at designe kiosken, og i 1896 opstilledes rundt om i København fire telefonkiosker tegnet af Koch, og senere tilkom der yderligere syv. Kioskerne blev fornemme repræsentanter for nationalromantikkens glæde ved håndværksdetaljer. Husene var sekskantede, ni meter høje, havde kobbertag og øverst lanterner med urskiver. På træfrisen under taget i ædeltræ findes de tolv stjernetegn, og pavillonen prydes af motiver som vikingeskibe, værktøj, telefonerende herrer etc. Senere kom der andre udgaver, og telefonkiosker fandtes desuden enkelte andre steder i landet, bl.a. i Aarhus. ► Læs mere