Rudolph Tegner

Från Wikipedia
Tegner-Museum vid Dronningmølle.
Tegner-Museum, exteriör.
Tegner-Museum, interiör.

Rudolph Tegner, född 12 juli 1873 i Köpenhamn, död 5 juni 1950, var en dansk skulptör och symbolist. Hans verk, som under det tidiga 1900-talet ansågs kontroversiella,[1] finns till stor del på Rudolph Tegners museum söder om Dronningmølle på norra Själland .

Rudolph Tegner var son till affärsmannen Jørgen Henry August Tegner och hans hustru Signe Elisabeth Puggaard. Han var brorson till Isaac Wilhelm Tegner.

Biografi[redigera | redigera wikitext]

Rudolph Tegner reste som 15-åring till Grekland och Italien, där han imponerades av Michelangelos skulpturer i Medicikapellet. Hans första egna stora verk, En Faun (1891) placerades på Charlottenburgs slott vid Berlin. Mellan 1890 och 1893 samarbetade han med den norske skulptören Gustav Vigeland, och efter det flyttade han till Paris, där han bodde fram till 1897.

Tegners skulpturer utvecklades med inspiration från både tidens jugend och Auguste Rodins erotiska realism. Detta skapade utbredd debatt i Danmark, som då var starkt influerat av Bertel Thorvaldsens återhållna nyklassiska ideal. Mot detta förde Tegner fram våldsamt monumentala, provokativa och iögonenfallande verk.[2]

Tegner var starkt influerad av Friedrich Nietzsches tankar, kanske särskilt som de tolkades i Georg Brandes skrifter. Han skapade också en statyett kallad Lucifer med Brandes huvud (1902), med referens till Brandes smeknamn "Lucifer".

Brandes försvarade Tegners mest kontroversiella verk, ett monument över läkaren och Nobelpristagaren Niels Finsen, som avtäcktes i Köpenhamn 1909. Den visar en stående naken man flankerad av två knästående nakna kvinnor, som sträcker sig mot himlen. Skulpturen fick namnet Mod lyset (Mot ljuset)[3] och symboliserar Finsens vetenskapliga upptäckt, att specifika våglängder av solljus har läkande egenskaper.[4]

År 1911 gifte sig Tegner med målaren Elna Jørgensen (1889–1976). År 1916 förvärvade han mark i Dronningmølle mellan Hornbæk och GillelejeSjälland, där han byggde ett museum och en skulpturpark. Från 1917 placerade han ett stort antal av sina skulpturer där. Han är begravd i ett mausoleum på platsen.

Självbiografi[redigera | redigera wikitext]

  • Mod Lyset, Köpenhamn, 1991.

Film[redigera | redigera wikitext]

  • Rudolph Tegner – en film av Lars Brydesen och Søren Schandorf, april 2003.

Litteratur[redigera | redigera wikitext]

  • Hans Jørgen Bonnichsen, Myten Rudolph Tegners skitser og malerier, Rudolph Tegners Museum 2003. ISBN 87-989591-0-7
  • Anne Hald: Rudolph Tegners udvikling som billedhugger, Tegner´s Museum 1998
  • Anne Hald: Rudolph Tegner the sculptor, Tegner´s Museum 1999
  • Anne Hald, Erotikken hos Rudolph Tegner, ISBN 87-982510-9-0, 1999.
  • Anne Hald, Rudolph Tegners udvikling som billedhugger.
  • Teresa Nielsen: Rudolph Tegners Danserindebrønd, Tegners Museum 1993
  • Teresa Nielsen The Titan of the North, FMR, Nr.50, 1994
  • Teresa Nielsen: De frie billedhuggere, Konstmuseum Vejen 1996
  • Bjørn Nørgaard, Rudolph Tegners Museum og Statuepark, Rudolph Tegners Museum 1987.
  • Bente Scavenius, Den Frie Udstilling i 100 år, København 1991.
  • The titan of the north, Teresa Nielsen; photographs: Massimo Nielsen, 1994.
  • Rudolph Tegners museum og statuepark : en debatbog / redigeret af Claus M. Smidt, Rudolph Tegners Museum, 1987.
  • Danserindebrønden, redaktion: Teresa Nielsen ; tekst Lulu Salto Stephensen og Teresa Nielsen, 1993. 32 sider
  • Henrik Wivel: Ny dansk kunsthistorie 5. Symbolisme og impressionisme, Kopenhagen, Fogtdal 1994.

Externa länkar[redigera | redigera wikitext]

Referenser[redigera | redigera wikitext]

  1. ^ Anne Halds, Erotikken hos Rudolph Tegner og Rudolph Tegners udvikling som billedhugger
  2. ^ Anne Halds, Erotikken hos Rudolph Tegner og Rudolph Tegners udvikling som billedhugger.
  3. ^ Tegner Museum, Reaching towards the light
  4. ^ Nobelpris i medicin 1903